HolstebronX

HolstebronX
Kører med klatten på hovedvej 18!

torsdag den 26. maj 2011

Kødorgie og Ølympiade preoperative betragtninger

Woop woop, så er vi her igen, hjemvendt fra den sidste rigtige dag i 7500!! :-( Sorgen er for alvor ved at tynge vores humør, og det er svært at bevare livsglæden, når man tænker på, hvad der sker i morgen kl.13.15 - SHARP! Og netop ordet "sharp" får os til at tænke tilbage på alle de nye ting vi har lært i dette paradis af en by! Men nok om det!
Siden sidst er der sket noget stort. Noget rigtig stort. Noget så stort, at det næsten ikke kan berettes her på bloggen - men kære læsere (alle 134 + en fast, vores yndlingslæser, Sofie!!!!), fortvivl ej, vi ved hvor meget hændelserne i vores liv betyder for jeres hverdag og almene psykiske velbefindende, så vi vil vi forsøge at referere om det kødorgie der fandt sted i 7500 i går aftes!
Det startede med dyb forvirring i Rema 1000: Hvor meget kød skulle vi købe? Hvilken slags skulle vi købe? Hvem spiste hvad og hvorfor? Hvordan skulle vi finde hjem til Z? Netop det sidste blev afgjort af Viktors smarte smart-phone, der var vores ledestjerne! Selvom der herskede en anelse forvirring med op- og nedture af strøget, ind- og ud af NPC og 9 mennesker, der strandede midt i kryds, der bestemt ikke var forbeholdt fodgængere - hvilket resulterede i chokerede og sure blikke fra diverse cyklister og bilister - forbarmede teknologien sig over os, og vi fandt til sidst den rette sti. Ja - HolstebronX er en meget intens by!! Herefter ventede en rigtig hygsom aften, men grill af alt godt fra havet, herunder forskellige slags kød (bl.a. Remas grillmix - fordi du fortjener det, citat: Viktor "Citatmaskinen" K. R.) og grøntsager og en overdådig mængder aubergine, der var en konge værdig! Under dette fyrstelige måltid flød sladderen i tagt med mængderne af sodavand der blev indtaget i livlige mængder! Aftenen blev afsluttet på bedste vis, da Zarm. satte sit overflødighedshorn af en chokoladekage på bordet - MUMS!
I aften står den på fællesfoto og - hold nu fast - den store månedlige hændelse: LE ØLYMPIADE!! Det bliver større end stort og værre end værst! I alt sin enkelthed forenes ØL og SPORT i dette fantastiske arrangement, der i folkemunde kaldes Årets Begivenhed i Holstebro!
Herfra skal der også lyde en advarsel til Jensens Bøfhus: Jeres ISBAR bliver indtaget af 10 vilde medicinere i aften - og den får ikke for lidt!! For som vi siger her i Holstebro: Der skal KRYMMEL på!!

Ha' en super aften :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar