HolstebronX

HolstebronX
Kører med klatten på hovedvej 18!

torsdag den 26. maj 2011

Kødorgie og Ølympiade preoperative betragtninger

Woop woop, så er vi her igen, hjemvendt fra den sidste rigtige dag i 7500!! :-( Sorgen er for alvor ved at tynge vores humør, og det er svært at bevare livsglæden, når man tænker på, hvad der sker i morgen kl.13.15 - SHARP! Og netop ordet "sharp" får os til at tænke tilbage på alle de nye ting vi har lært i dette paradis af en by! Men nok om det!
Siden sidst er der sket noget stort. Noget rigtig stort. Noget så stort, at det næsten ikke kan berettes her på bloggen - men kære læsere (alle 134 + en fast, vores yndlingslæser, Sofie!!!!), fortvivl ej, vi ved hvor meget hændelserne i vores liv betyder for jeres hverdag og almene psykiske velbefindende, så vi vil vi forsøge at referere om det kødorgie der fandt sted i 7500 i går aftes!
Det startede med dyb forvirring i Rema 1000: Hvor meget kød skulle vi købe? Hvilken slags skulle vi købe? Hvem spiste hvad og hvorfor? Hvordan skulle vi finde hjem til Z? Netop det sidste blev afgjort af Viktors smarte smart-phone, der var vores ledestjerne! Selvom der herskede en anelse forvirring med op- og nedture af strøget, ind- og ud af NPC og 9 mennesker, der strandede midt i kryds, der bestemt ikke var forbeholdt fodgængere - hvilket resulterede i chokerede og sure blikke fra diverse cyklister og bilister - forbarmede teknologien sig over os, og vi fandt til sidst den rette sti. Ja - HolstebronX er en meget intens by!! Herefter ventede en rigtig hygsom aften, men grill af alt godt fra havet, herunder forskellige slags kød (bl.a. Remas grillmix - fordi du fortjener det, citat: Viktor "Citatmaskinen" K. R.) og grøntsager og en overdådig mængder aubergine, der var en konge værdig! Under dette fyrstelige måltid flød sladderen i tagt med mængderne af sodavand der blev indtaget i livlige mængder! Aftenen blev afsluttet på bedste vis, da Zarm. satte sit overflødighedshorn af en chokoladekage på bordet - MUMS!
I aften står den på fællesfoto og - hold nu fast - den store månedlige hændelse: LE ØLYMPIADE!! Det bliver større end stort og værre end værst! I alt sin enkelthed forenes ØL og SPORT i dette fantastiske arrangement, der i folkemunde kaldes Årets Begivenhed i Holstebro!
Herfra skal der også lyde en advarsel til Jensens Bøfhus: Jeres ISBAR bliver indtaget af 10 vilde medicinere i aften - og den får ikke for lidt!! For som vi siger her i Holstebro: Der skal KRYMMEL på!!

Ha' en super aften :-)

onsdag den 25. maj 2011

Postoperative betragtninger

Woop woop, så er der fyraften i staden! I dag har været endnu en dag hvor ventetiden før NPC åbnede var lang for Marie, mens Johanne har haft sin debut med nål og tråd!! Vi på bloggen ønsker hende et stor tillykke :-)
Her på redaktionen fejrer vi i dette øjeblik Joeys bedrift med intet mindre end Nutella fra kantinen og riskager fra Rema/storcenteret, som Joey så fint erklærede butikken for at være i går!
Siden sidst: Siden det informerende og berigende aftensmads-indlæg i går, er der sket MASSER af spændende ting i 7500 HolstebronX! Vi har bl.a. spillet en intens og sindsoprivende fodboldkamp i hallen, hvor den fik fuld skrue. Resultatet var ikke blot en jævnbyrdig stilling, men også en tre-cifret mængde af hæmatomer, blod, sved og tårer! Godt vi var så tæt på verdens bedste sygehus! Efter sådan en omgang, var der nok mange der ville have en tendens til at takke af for natten, men her i Holstebronx har piben en helt anden lyd!! Det var nemlig for alvor blevet tid til JORDBÆRKOLDSKÅL!!! Og hvilken koldskål! Hertil kunne man ikke andet end at læne sig tilbage på sin en-mands-briks med sin hospitalsdyne slynget om sig, og nyde endnu et par afsnit af Zulu Lovechamps!! <3 Ulrich <3
Herefter sænkede natteroen sig over bygning K, og det var tid til at putte under dynen - troede vi!! For pludselig står der en høj, mørk skikkelse på gangen!!! Uden kontaktlinser troede muldvarpene, at det var en trussel fra det ydre rum, og derfor blev de ekstremt lettede om hjertet, da de hørte Thomas' blide røst spørge dem, om de ikke ville vække ham næste morgen. Det ville de selvfølgelig gerne, og så grinte de alle 3 af den akavede situation, og gik derefter hver til sit.
Dagen i dag, vurderet på en omvendt VAS-skala, der indikerer hvor stor glæde hændelserne bringer på en skala fra 1-10:
- Morgenmad: 9
- Morgenkonference: 11
- Frokost: 10
- Koldskål: 13
- Joey Moe med tråd i æ hånd: 16!!!!!
- Blog-indlæg: 1000!

Og til de interesserede, der sikkert sidder og tænker: hvad får man egentlig aftenen til at gå med i 7500?? Kan vi kun svare: GRILL GRILL GRILL GRILL hos Z.'s forældre!!!! Det bliver helt brændt af!
Selvfølgelig skal der også købes ind til denne, og derfor bliver vi simpelthen NØDT til at tage i NPC før dette arrangement!

PEACE OUT FROM 7500!

tirsdag den 24. maj 2011

Aftensmaden d. 24. maj 2011

Woop woop, så er aftensmaden hjemme!! Den stod på kikærte-gryde og salat med dressing! Yum yum! Senere venter dagens fangst i kantinen: Jordbærkoldskål!! Håber I derude har en ligeså gastronomisk aften :-)

DEBUT!!!

Woop Woop!! Mange dage og nætter har vi, Joey Moe og Marichen, haft stor glæde af andres inspirerende og kreative blogs ! Derfor tænkte vi, at det nu er vores tur til at dele ud af vores fantastiske liv, og glæderne ved at bo i storbyen Holstebro! Denne blog kommer mest til at fungere som tænketank og dagbog, hvor vi kan få afløb for vores daglige glæder og tanker omkring byen ,og ikke mindst livet i Nørreport Centret.

Lidt om os:
Når vi ikke sidder ved skærmen og blogger, bruger vi al vores tid i vores yndlingscenter: NPC! I dette center findes ALTING i uanede mængder; man kan se fisk, underholdende mennesker og Beverly Hills på storskærm, alt imens man nyder de 10 tivoli-stænger man (igen) har købt i kiosken for den lette sum af 20 danske kroner!
Når vi ikke er i NPC, holder vi meget af at gå lange ture i Anlægget, fodre ænder og pumpe en masse jern til super god musik med gode beats! Dette finder man altid på vores yndlingskanal: FavoritFM! For at beskrive radiokanalen kan man besøge Wikipedia, der bl.a. skriver:
"Favorit FM spiller nonstop musik fra 1960'erne og frem. Der er ingen værter, men dog vejrudsigt hver time på hverdage, samt lokale reklamer og events/konkurrencer."
Og så forstår man jo pludselig godt, hvorfor vi holder så meget af kanalen!

Da vi både har inputs fra Holstebro byliv, natteliv, shoppeliv og naturliv føler vi selv, at vi har alle muligheder for at lave en brandgod blog! Vi håber derfor meget at vi kan få nogle "faste læsere" (se kolonne til højre), der vil nyde godt af vores livserfaring og oplevelser! Vi tager selvfølgelig også imod konstruktiv kritik, kommentarer, gode ideer og forslag til indlæg :-) For som vi siger her i Holstebro: "Det er aldrig så galt, at det ikke er godt for noget!"

ENJOY!